Arbejds-EKG

Arbejds-EKG er en undersøgelse, der skal afklare, om dit kredsløb responderer normalt på belastning. Der undersøges om puls, blodtryk og hjerterytme reagerer normalt på arbejdsbelastning. Der undersøges også for, hvorvidt der er tegn på iltmangel til hjertet under belastning (som oftest skyldes forsnævring på hjertets kranspulsårer). Undersøgelsen er således specielt brugbar til dig, der oplever uforklaret ubehag under fysisk aktivitet. 

I visse erhverv (chauffører og piloter) kan der desuden være krav til arbejdskapacitet for at generhverve/fastholde sit kørekort/certifikat. Dette kan også vurderes ved undersøgelsen. 

Du belastes på en kondicykel og lægen følger løbende udviklingen i EKG (hjertekardiogram) samt blodtryk. Der påsættes derfor elektroder som til et almindeligt hjertekardiogram.

Forud for undersøgelsen udleveres en folder, som indeholder vigtig information om undersøgelsen og den bedes du læse inden fremmøde.